Quantcast
Channel: Kaspar Mørk Arianto – Madklubben
Viewing all 552 articles
Browse latest View live

Flot anmeldelse: ”Man får overdådigt meget for sine penge på Madklubben Steak”

$
0
0

”Kan du lide store bøffer, der ikke koster en formue, er Madklubben Steak STEDET.” Sådan lyder konklusionen i en ny, detaljeret anmeldelse fra det madglade onlinemedie bord1.dk.

Her har tre friske fyre i 30’erne kickstartet en polterabendrejse til selveste Las Vegas med et besøg på vores restaurant i Pilestræde i hjertet af København. Som det første bider anmelderen mærke i stemningen i lokalet:

”Der var helt pakket, uden at man sad klemt. Der var god plads mellem bordene. Dog virker det alligevel lidt social dining-agtigt, selvom konceptet i sin enkelhed går ud på, at man spiser det samme – hvilket man ikke gør på Madklubben. Ikke nødvendigvis. Men der er nok en grund til, at det kaldes en klub. Uden at tænke yderligere over det nød vi de varme omgivelser i fulde drag.”

Herefter går turen gennem ”en godt tilberedt hummer” og ”en laks, der ramte plet” videre til aftenens hovedrolle:

”Aldrig har jeg fået et stykke kød, der er så mørt. Det var som at køre kniven igennem et pund smør, der havde ligget direkte i solen. Det smeltede på tungen og pirrede omgående mine smagsløg med en drilsk længsel efter at ville have mere.”

I anmeldelsen gennemgås også detaljer som cocktails, side orders og indretningen af restauranten. Men det skal du næsten have lov til at læse selv ovre hos bord1.dk – alt vi kan sige herfra er, at vi er pivstolte over den flotte anmeldelse, som virkelig rammer hovedret på sømmet i forhold til den oplevelse, vi ønsker at skabe på Madklubben Steak.

Fristet til selv at besøge restauranten? Gå på opdagelse i hele menukortet her, og book bord nemt og hurtigt online. Vi ses i Pilestræde 23.

The post Flot anmeldelse: ”Man får overdådigt meget for sine penge på Madklubben Steak” appeared first on Madklubben.


Så er det efterår: Se billederne af den nye menu på Madklubben Vesterbro

$
0
0

Luften bliver koldere, solen skinner fra en sprød, blå himmel (eller også regner det lidt, det kan nok ikke undgås). Hos Madklubben elsker vi efterårssæsonen, hvor det atter bliver tid til karakterfulde hyggeretter, varm suppe og ubegrænset livsnyderi omkring bordet sammen med dem, man holder af. Okay, okay, sidstnævnte har der selvfølgelig også været masser af i løbet af sommeren, men nu rykker hyggen i hvert fald for alvor inden døre igen.

Madklubben Vesterbro er vi helt klar til at tage imod sultne efterårsgæster fra nær og fjern, og som altid er der noget for enhver smag – både for dem, der elsker kød, fantaserer om fisk eller helst bare vil holde sig til det grønne.

Se de fleste af retterne fra den nye efterårsmenu herunder, og gå på opdagelse i alle fristelserne her. Skulle sulten tage over, booker du nemt og hurtigt bord på Madklubben Vesterbro her.

Gravad laks med kærnemælk, kinaradise og peberrod:Madklubben Vesterbro

Tatar af okseinderlår med rødbede, jordnøddemayo og kapers:Madklubben Vesterbro

Kartoffelsuppe med hvidløgscroutoner og syltede porrer:Madklubben Vesterbro

Orientalsk tun med avocado, mango og sesam:Madklubben Vesterbro

Charcuteri – et udvalg af slagtervarer med surt og syltet:Madklubben Vesterbro

Hvedekernerisotto med svampe, parmesan, hasselnødder og bitre salater:Madklubben Vesterbro

Braiseret spoleben af dansk gris med selleri, grillede løg og rødbede:Madklubben Vesterbro

Lammeculotte med ratatouille, grillet squash, og yoghurt:Madklubben Vesterbro

Torsk med palmekål, rød karry, peanuts og rejer:Madklubben Vesterbro

300 gram bøf bearnaise:Madklubben Vesterbro

Efterårsbrownie af *64% valrhona-chokolade med hasselnødder og appelsinsorbet:Madklubben Vesterbro

“Kæmpe Eskimo” Sundae med vaniljeis, solbær og chokoladeknas:Madklubben Vesterbro

Bondepige med slør – æblekompot, rugbrødsdrys og flødeskum:Madklubben Vesterbro

The post Så er det efterår: Se billederne af den nye menu på Madklubben Vesterbro appeared first on Madklubben.

Ugens craving: Tony’s svamperisotto med eller uden fisk

$
0
0

Instafoto fra vores gæst @bluecopenhagen

Du kommer endnu en gang drivvåd hjem fra arbejde. Du har ikke set solen siden sidste weekend. Du benytter nu dine solbriller til at skærme for regnvand frem for sollys. Du er ikke længere i tvivl… efteråret er kommet!

Men frygt ej. Efterår er sæsonen, der tillader os at trække indenfor til ægte, dansk råhygge med noget lækkert (og gerne spiseligt) at lune sig på. Her er Tony’s your man! På Tony’s menukort er sidste skud på stammen en udødelig favorit: Den velkendte, cremede og højtelskede svamperisotto. Retten tilberedes med en klassiske kombination af parmesan og en gremolata lavet på persille, citronskal og frisk oregano. Hovedrollen spilles dog af de særligt udvalgte skovsvampe. Vores parmesan er lagret i 24 måneder og fremhæver smagen af svampe, efterår og velbehag.

Vores svamperisotto er som udgangspunkt vegetarisk, men savner du lidt ekstra proteiner, har du mulighed for at tilkøbe et lækkert stykke sandart sprødstegt i rosmarin og hvidløg. Til sidst toppes risottoen af med ærteskud for at minde dig om, at sommeren endnu ikke helt har forladt os.

Besøg Tony’s Østerbro eller Tony’s Havnegade og varm sjæl og sind med svamperisotto som hovedret i en 3-retters byg-selv menu fra så lidt som 200 kr.

The post Ugens craving: Tony’s svamperisotto med eller uden fisk appeared first on Madklubben.

International hæder: Madklubben Bistro-de-Luxe kåret til Danmarks bedste på budget

$
0
0

”Affordable Restaurant of the Year 2018, Denmark”. Sådan lyder titlen, vores oprindelige restaurant i Store Kongensgade i hjertet af København netop har modtaget fra den britiske rejsebibel Luxury Travel Guide. Vi er helt umådeligt stolte af udmærkelsen, som i høj grad må tilskrives det karakteristiske firkløver af ildsjæle, der står for den daglige drift af restauranten. Mød Olli, Cecilie, Esben og Christian i et stort interview her.

Med små 100.000 følgere på de sociale medier og et oplag på 500.000 magasiner og 200.000 guidebøger om året, er det med ydmyghed, at vi tager imod den flotte titel. Luxury Travel Guide kontaktede os i løbet af sommeren, og bad om at få indsendt billeder, konceptbeskrivelse og menukort fra restauranten, som derefter blev overleveret til en ekspertjury fra rejse- og restaurationsbranchen i kapløb med andre gode steder i København.

Selvom Madklubben Bistro-de-Luxe er den ældste restaurant i ”familien” med 10 år på bagen, er den stadig vores gastronomiske flagskib. Et sted hvor stolte, kulinariske traditioner fra Danmark og Europa omsættes til ”gourmet light”-anretninger i øjenhøjde med et prisskilt, der starter på så lidt som 200 kr. for 3 retter. Restauranten gennemgik en omfattende renovering for 2 år siden, og har fået nyt møblement så sent som i 2017.

Gå på opdagelse i hele menukortet fra Madklubben Bistro-de-Luxe her, og book nemt og hurtigt bord online ved at klikke her.

The post International hæder: Madklubben Bistro-de-Luxe kåret til Danmarks bedste på budget appeared first on Madklubben.

Hanzō åbner den 19. september – nu kan du booke bord

$
0
0

Brikkerne begynder at falde på plads, og det samlede billede af Hanzō på Værnedamsvej begynder at tegne sig: En asiatisk smeltedigel med alt det bedste fra Fjernøsten iscenesat som en elegant farveeksplosion, der emmer af gadekøkken og gourmet på én og samme tid. Reglerne er sendt i skammekrogen, og det gælder i madlavningen såvel som indretningen.

Den officielle åbningsdato er nu også på plads: Tirsdag den 19. september 2017. Skal du være blandt de første, som besøger den genfødte Hanzō på Værnedamsvej i smørhullet mellem Vesterbro og Frederiksberg? Så kan du booke bord allerede nu. Menukortet ryger online i løbet af de kommende dage.

Klik her for at booke.

The post Hanzō åbner den 19. september – nu kan du booke bord appeared first on Madklubben.

Menukortet til Madklubbens selskabslokaler på Østerbro er landet

$
0
0

Står du og skal arrangere en fest? Et jubilæum? En konference? Du er kommet til det rette sted. I det gamle Park på Østerbro slår vi d. 1. november 2017 dørene op til smukke og nyistandsatte selskabslokaler. Dertil har vi sammensat en håndfuld udsøgte menuer og selskabspakker, der helt sikkert imødekommer dine gæsters behov (og smagsløg).

Hvis ikke, sørger vi for, at vi sammen finder en løsning, der opfylder jeres ønsker.

Business or pleasure – hvilket selskab er I? Uanset om det er fødselsdag, bryllup eller en helt tredje anledning tilbyder vi sæsonbaserede menuer til mere end fair priser. Selskabsmenuen starter på 300 kr. for 3 retter – Naturligvis med mulighed for tilkøb af vinmenu efter ønske. Lokalerne byder op til dans, hygge og nærvær og er det perfekte sted for dig, der ønsker at forkæle dit selskab med flotte rammer, fine faciliteter og delikate smagsoplevelser.

Er hensigten mere forretningsorienteret, tilbyder vi forskellige pakker skræddersyet til både halvdagsmøder, dagsmøder og heldagsmøder. Du finder i pakkerne forskellige tilbud på kaffe, snacks, frokost og div. drikkevarer. Hjælp med whiteboards, flip-overs, lydanlæg m.m. tilbyder vi naturligvis også. Prisen for mødepakker starter fra 250 kr. ved et minimum af 10 personer.

Slutteligt må vi ej forglemme vores traditionelle og sublime julemenu, der indeholder alt det, dit jule-mad-hjerte begærer, og den egner sig perfekt til årets julefrokost! Vil du selv råde, kan du sammensætte din menu med afsæt i vores klassiske byg-selv-menu. Vil du ikke gå glip af noget? Så råder vi dig til at vælge vores julebuffet. Buffeten tilbydes ved et minimum af 30 personer og indeholder alt godt lige fra sild, steg, fisk til den velkendte ris à l’amande.

Interesseret? Skriv til os på event@madklubben.dk allerede i dag, og lad os hjælpe dig med planlægningen af dit næste event.

The post Menukortet til Madklubbens selskabslokaler på Østerbro er landet appeared first on Madklubben.

13 retter for 375 kr: Her er menukortet til den nye Hanzō

$
0
0

Vi har været gode til at fastholde spændingen, men nu skal I ikke vente længere. Menuen for Hanzō er landet, og den har været al ventetiden værd!

Når vi slår dørene op tirsdag d. 19. september, kan du glæde dig til at sætte tænderne i det bedste fra asiatiske lande, du normalt kun kan drømme dig til på en regnfuld dansk efterårsdag. Japansk, vietnamesisk, thailandsk, kinesisk eller indonesisk? You name it – we got it!

Vi nyder at bryde reglerne og slå os løs i køkkenet. Dog ved vi også, at genkendelighed er key, og derfor kan du på vores menu finde de bedste elementer lige fra gadekøkken til gourmet i en ny fortolkning. Hvordan lyder sprøde gyoza med braiseret svinebryst, forfriskende yuzu-fromage med nøddecrumble og ananas eller friske ruller med krabbe og kimchivinaigrette for eksempel?

Menuen er bygget op à la carte, så du efter eget ønskekan udvælge dine favoritter til fair priser. Alternativt kan du teste The Hanzō Experience og slå dig løs med alle 13 retter til en favorabel pris à 375 kr. Retterne serveres delevenligt ved bordet og indbyder til en aften i godt selskab med nærvær og fænomenale smagsoplevelser.

Du finder Hanzō’s menukort lige her. Book nemt og hurtigt dit bord online ved at klikke her.

The post 13 retter for 375 kr: Her er menukortet til den nye Hanzō appeared first on Madklubben.

Fra runner til restaurantchef: Mød manden i førertrøjen på Bistro Royal

$
0
0

På det travle hjørne af Kongens Nytorv og Gothersgade søger vi hurtigt væk fra et uventet skybrud og ind i de elegante lokaler på Bistro Royal. Her har vi sat en ung mand i stævne, Alexander Heavey, der, i fuld firspring, håndterer både servering, seatings og supervisering af de mange travle ansatte. Alexander er nemlig nyslået restaurantchef på Bistro Royal – en frisk fyr, der heldigvis har kunnet afsætte lidt tid til en snak om drastiske livsstilsændringer, om værdien af hårdt arbejde og om… tømmerflåder?!

Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?

”Jamen jeg hedder Alexander og er ny restaurantchef her på Bistro Royal. Jeg har ikke nogen lang baggrund inden for restaurationsbranchen, og jeg startede første gang som runner, da restauranten her åbnede for 3,5 år siden. En runner er sådan en, der assisterer tjenerne med alt fra rene glas til servering og afrydning. Før det har jeg været omkring 30.000 forskellige steder. Lige fra et call center hos Berlingske til det danske handelskammer i Beijing.”

Fra runner til restaurantchef? Det lyder da lidt vildt! Care to share?

”Jo da. Jeg startede som bakkepusher (slang for runnder, red.) på deltid og fik en reprimande allerede efter et halvt år. Jeg arbejdede ikke nok timer, min attitude var meget lad og jeg lagde ikke nok sjæl i mit arbejde. To skriftlige advarsler senere gik der lidt for meget bytur i min hverdag, jeg faldt ned i et sort hul og levede generelt meget usundt.  Den korte historie er så, at jeg vågnede op en dag og var så træt af mig selv, at jeg påbegyndte et vægttab på 30 kilo og besluttede, at jeg ville arbejde virkelig hårdt for at ændre mit liv. Nu er jeg så nået hertil i dag!”

Alex Restaurant Interview

Super flot! Hvad har gjort din livsstilsændring mulig?

”Det faktum, at nogen turde hive fat i mig og fortælle mig direkte, at jeg gjorde noget helt galt. Hos Madklubben har jeg haft nogle virkelig gode ledere, der, under min egen oplæring som leder, har vejledt mig godt i forhold til koncepter som regler og samarbejde. Det vigtigste, de har lært mig, er dog, hvor vigtig konstruktiv feedback er. Ikke blot at kunne give god konstruktiv feedback til andre, men lige så meget selv at kunne tage imod den og lære af den. Jeg har altid været et enormt stolt menneske, men det vendte sig jo. Heldigvis.”

Føler du dig slet ikke lidt skræmt over din nye titel som restaurantchef?

”Jo, det har da været intimiderende til tider! Og det er det også stadigvæk. Uvished og usikkerhed er skræmmende, men det er den slags, man vokser af som menneske. I starten var det en enormt klaustrofobisk fornemmelse, men jeg ved nu, at jeg er enormt privilegeret, da jeg har nogle rigtig gode kolleger. De er til stor hjælp i forhold til at aflaste mig, men også til at støtte hinanden kolleger imellem.”

Et godt råd til andre restaurantansatte med en leder i maven?

”Læg altid 100 % i dit arbejde. Du skal alligevel bruge al din tid på dit arbejde, så du kan lige så godt bruge tiden optimalt. Spørg ind! Det er vigtigt at du tager aktiv del i din egen indlæring. Spørg ind til præstation, forventninger og mål. Og så er det fedt, hvis du melder ud, at der er noget, du gerne vil. Så kan man finde på en konkret plan sammen.”

Besidder du en særlig evne, som du vil fremhæve?

”Jeg er stædig på både godt og ondt. Haha! Min stædighed betyder heldigvis, at jeg ikke går så nemt på kompromis, og at jeg altid bestræber mig på at opnå et godt resultat. Dog betyder min stædighed også, at jeg til tider endnu halter efter med selv at være fuldstændig modtagelig overfor feedback fra andre.”

Og sidst men ikke mindst! På dødsgangen får fangerne lov til at vælge, hvad deres sidste måltid skal bestå af. Hvad ville du vælge, hvis det var dig?

“Chili con carne. Det er bare godt! Det er comfort food. Dejlig nemt at lave, billigt og fyldt med proteiner. Det er en win win.”

Fakta:

Navn: Alexander Abildgaard Heavey
Alder: 25 år
Job: Restaurantchef for Bistro Royal pr. 1. juli 2017
Bopæl: København K (p.t. Hellerup)
Civilstatus: I fast forhold
Secret side: Uh den er svær. Jeg har bygget tømmerflåder med mine venner de sidste 2 somre. Men det er lidt mærkeligt… Lad os hellere holde os til, at jeg elsker sneakers og har minimum 30 par derhjemme.

The post Fra runner til restaurantchef: Mød manden i førertrøjen på Bistro Royal appeared first on Madklubben.


Se billederne af Hanzō: Her er Madklubbens nye asiatiske restaurant på Værnedamsvej

$
0
0

Tirsdag den 19. september går det løs: Efter 8 måneders dvale genopstår vores asiatiske smeltedigel af en uimodståelig gastrobastard i nye lokaler på skønne Værnedamsvej mellem Vesterbro og Frederiksberg. Hanzō er tilbage!

Fra oktober 2014 til januar 2017 kunne man som gæst nyde et 13-retters måltid til små penge på Hanzō ved søerne på Nørrebro. Nu har restauranten endelig fundet et nyt hjem og indrettet sig med pangfarver, veloursofaer, zebratriber, svungne trælamper og ikke mindst masser af lækker mad.  Du kan atter nyde en 13-retters ”Hanzō Experience” med alle menukortets 13 elementer for kun 375 kr. Rækker sulten ikke til det helt store gilde, kan du nøjes med at bestille én eller flere af retter à la carte.

Læs også: Her er menukortet til den nye Hanzō

Hanzō på Værnedamsvej får plads til 80 gæster fordelt i forhuset mod gaden, samt i baghusets ”hemmelige” lokaler, der tidligere har fungeret som kølerum for stedets hedengange slagterforretning. Ligesom en tur gennem sydøstasiens kulinariske baggyder tager Hanzō dig med på en uventet rejse midt i København – en rejse i krydsfeltet mellem gademad og gourmet.

Hanzō har i den første periode kun åbent til aften, men udvider med frokost og morgenmad senere på året. Book bord til dit næste besøg hos Hanzō ved at klikke her.

Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej

The post Se billederne af Hanzō: Her er Madklubbens nye asiatiske restaurant på Værnedamsvej appeared first on Madklubben.

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

$
0
0

Slut 2017 af med et brag på en af Madklubbens restauranter i København. Vores dygtige kokke har udviklet et festfyrværkeri af menuer, som kan indtages i vores smukke lokaler fra så lidt som 500 kr. pr. snude. Hvis man kender bare en smule til nytårspriserne på hovedstadens spisesteder, så ved man også, at det er lidt af et scoop.

Mens nogle af vores restauranter kører med menuer til 500 kr. og mulighed for tilkøb af vinmenu på siden, har andre steder valgt at inkorporere drikkevarerne som en fast del af menuen, hvorfor prisskiltet her er 1.000 kr. pr. person. På Alabama Social og Bar Next Door giver de den ekstra gas med gode vine og cocktails i lange baner til henholdsvis 1.200 kr. og 1.400 kr. i alt.

Få det fulde overblik over årets sidste aften på Madklubbens restauranter her, og få sikret jeres pladser allerede i dag. Vi ved af erfaring, at de ryger hurtigt. Billetter til Hanzō og Madklubben Østerbro sættes til salg i løbet af de kommende uger.

The post Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften appeared first on Madklubben.

Efteråret på Bistro Royal er sprødt, blødt, salt, sødt og helt igennem uimodståeligt

$
0
0

Vi ved det godt. Vi skriver det, uanset om det er vinter, forår eller sommer, men der ER altså noget særligt over efteråret i København. De gyldne træer, den sprøde klare luft og det uventede regnskyl, der får en til at snurre halsklædet endnu tættere, knappe regnjakken op og drømme om varm suppe, svampetoast og søde sager i hyggelige omgivelser.

Lige præcis den stemning og de retter kan du få på Bistro Royal på Kongens Nytorv, der har sat masser af efterårssmovs på menuen. I den elegante restaurant kan du til aftentid indtage lækkerier som svampe på grillet surdejsbrød, Manhattan Clam Chowder med chorizo og klassikeren ”Pêche Melba”, hvor karamelliserede ferskner får selskab af ristede mandler, hindbær og vaniljeis.

Se et udpluk af aftenmenuen fra Bistro Royal i billeder herunder, og tjek det fulde udvalg ud ved at klikke her. Sulten? Så booker du nemt og hurtigt dit bord online lige her.

Klassisk rørt tatar med svampechips, grillet løg og purløgsemulsion – 75 kr.Bistro Royal Grillet surdejsbrød med efterårssvampe, skalotteløg og timian – 100 kr. Friskrevet sommertrøffel kan tilkøbes for 50 kr.Bistro Royal Manhattan Clam Chowder: Cremet muslingesuppe med små kartofler, chorizo og persille – 75 kr.Bistro RoyalBagt helleflynder med stegt jomfruhummer, bønnecassoulet, kartoffelpuré, spidskål og bacon – 275 kr. Bistro RoyalPêche Melba: Karamelliseret fersken, ristede mandler, hindbærcoulis & vaniljeis – 50 kr.Bistro Royal Crème Brûlée med brombærsorbet – 65 kr.Bistro Royal

The post Efteråret på Bistro Royal er sprødt, blødt, salt, sødt og helt igennem uimodståeligt appeared first on Madklubben.

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

$
0
0

Foto: Rolling Stones-fans til koncert i Norge i 1964. Fotograf: Øderud. Bragt under Creative Commons-licens.

Nu er der ikke længe til, at ”the World’s Greatest Rock & Roll Band”, The Rolling Stones, tirsdag d. 3. oktober lægger sin vej forbi Parken. Og selvom bandet selv ”can’t get no satisfaction”, så behøver det ikke betyde, at du ikke kan! Allerede kl. 17 står flere af vores restauranter klar til at byde dig velkommen, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme både sult og stemning, inden klokken slår 20.00, og Mick Jagger og Co. spiller op til fest.

Alabama Social: Amerikansk sydstatsmad inden en engelsk omgang rock – hvorfor ikke? I aftenens anledning kan du nøjes med at bestille 2 retter i stedet for de sædvanlige 3. Parken kan du nå til fods inden for et kvarter.

Gran Torino: Skal det være nemt, lækkert og hurtigt, så snup da napolitansk gourmetpizza lige ved søerne. Parken er blot en gåtur på 12 minutter væk.

Madklubben Nørrebro: Kickstart din aften i rå og farverige omgivelser, og nyd et måltid tilberedt på restaurantens glohede kulgrill. 12 minutter fra Parken til fods.

Bistro Royal: ”Bistro” betyder per russisk definition ”hurtig”, og det er hvad Bistro Royal lover dig: lækker fast food. Transport behøver du ikke bekymre dig om. Med bus 1A fra Indre By kan du fra Trianglen nå Parken ved en gåtur på blot 500 meter.

Madklubben Steak: Hvis godt kød er ren ”satisfaction” for dig, så er Madklubben Steak dit oplagte valg. Med en bustur fra Kongens Nytorv kan du hurtigt nå Trianglen blot 500 meter fra Parken.

Madklubben FrederiksbergFrederiksberg virker måske som en anden verdensdel i forhold til Østerbro, men med bus 8A til Vibenhus Runddel skal du blot nyde en gåtur på 10 minutter, før du kan se frem til at skråle og danse dig igennem resten af aftenen.

Vær opmærksom på, at Tony’s Østerbro allerede nu melder alt udsolgt inden kl. 20.30 d. 3. Oktober.

The post Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken appeared first on Madklubben.

Nye efterårscocktails på Vesterbro smager både af sensommer og en lurende vinter

$
0
0

Billede: Detalje fra cocktailtavlen på Madklubben Vesterbro

Den rødorange efterårssol, bladenes gyldenbrune toner og morgenduggens kølige, hvide skær. Ak ja, efterår er ikke helt skørt, og i denne skønne overgangstid gælder det om at få det bedste ud af sæsonen. Men når dagene bliver både kortere og mørkere og tilbragt med udsigt over hæve-sænke-bordet på kontoret, virker det måske helt skørt at tale om ”efterårets smukke farver”. Det synes vi dog ikke!

På Madklubben Vesterbro holder vi et skarpt fokus på ingredienser og udtryk bestemt af sæsonernes skiften. Vores nyeste kreationer er kulørte, smagfulde og sofistikerede, og inspirationskilderne spænder lige fra en sommerlig mojito i krydrede efterårsklæder til en vinterlig Game of Thrones-hyldest.

Se hele cocktailmenuen her, men lad os først introducere dig for de helt særlige stars of the season, som du kan sippe løs på for blot 85 kr. pr. stk:

Rosie   

Rosie går hånd i hånd med det smukke oktobervejr. Et mix af hvid havana-rom, grapefrugtjuice, ferskenbitters med grapefrugtskum på toppen:Madklubben Vesterbro

Chaijito

Spice up your life med en drink, der formår at mixe det bedste fra både en vild aften i byen og en hyggelig aften på sofaen. Mojito møder chai the i denne finurlige kombination af rom, chai te, mynteblade og lime:Madklubben Vesterbro

Bayleaf Bramble

Et mix af gin, efterårssirup og citron skaber en smagsoplevelse lige så varm og karakteristisk, som den dybrøde farve drinken udstråler:Madklubben Vesterbro

Winter is coming

Forhåbentlig går der lidt tid endnu, før frosten for alvor rammer os. Men som de siger i Game of Thrones: Winter is coming! De søde smagsnoter af vanilje, rabarber og blomme indkapsler det bedste fra den kommende sæson, ligesom sneen daler over drinken i form af puddersukker: Madklubben Vesterbro

The post Nye efterårscocktails på Vesterbro smager både af sensommer og en lurende vinter appeared first on Madklubben.

Sulten før landskamp? Se hvilke af vores restauranter, der åbner allerede kl. 16

$
0
0

Alle ved, at opvarmning er en essentiel del af at kunne præstere optimalt. Det gælder ikke blot drengene fra det danske landshold, når de søndag d. 8. oktober møder Rumænien i Parken. Vi må nemlig ikke glemme vigtigheden i, at vi, som stolte danskere, skal yde de danske drenge vores bedste støtte. Her kommer en solid spiseoptakt ind i billedet, hvor du kan komme i den rette stemning med en for alle, alle for en, to eller tre retter!

Med startfløjt kl. 18, kan det måske virke som et større projekt at få tænkt et måltid ind i planerne. Sen frokost? Tidlig aftensmad? En hurtig snack? I sand, dansk kampånd åbner en række af vores restauranter køkkenet allerede kl. 16, så du har mulighed for at nyde en lækker middag før en (forhåbentlig) lige så medrivende kamp.

Gran Torino: Vores pizzapusher ved Søerne på Nørrebro holder åbent hele dagen, og lader frokosten glide videre over i aftenkortet fra kl. 16:00. Når maden er indtaget, kan i spadsere til Parken på et lille kvarter.

Bistro Royal: Er du til klassiske fritter og kød? Eller sofistikerede salater og tatar? Vi tilbyder et bredt aftenmenukort, som træder i kraft allerede fra kl. 16:00. Parken er blot en bustur til Trianglen samt 500 meter til fods væk.

Tony’s Havnegade: Bøf, risotto, carbonara, lasagne eller andet godt? Tony’s Havnegade serverer de bedste, klassiske favoritter, og selvom aftenen står i Danmarks tegn, må du godt lægge en smuttur forbi det italienske køkken forinden. Hop på en bus fra Kongens Nytorv til Trianglen, og gå de sidste 500 meter. Så er du i Parken på ingen tid! 

Tony’s Østerbro: En lille bid af Italien finder du også på Tony’s Østerbro, der med sin nærliggende adresse giver rig mulighed for at nyde en ekstra fadøl eller to. Vi råder dig til at prøve Tony’s Meatballs eller en anden af vores pastaretter, som ikke blot har en udsøgt smag, men også et uovertruffent glutenindhold til at suge de ekstra fadbamser.

The post Sulten før landskamp? Se hvilke af vores restauranter, der åbner allerede kl. 16 appeared first on Madklubben.

Danny er ny køkkenchef på Steak Royal, og har allerede fået en dessert opkaldt efter sig

$
0
0

Key Lime Pie er en amerikansk klassiker elsket for sit syrlige, cremede fyld, og den sprøde krummebund. På Steak Royal på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus får dessertfavoritten et uventet twist med blåbær, citron, hvid chokolade og estragonsukker. Manden bag genfortolkningen er vores nye køkkenchef, Danny Storgaard, og derfor har kollegaerne døbt efterårsdesserten ”Danny’s Lime Pie”.

Danny overtog roret i køkkenet i starten af august 2017, hvorfra han sørger for, at velstegte bøffer, friske fisk og delikate desserter finder vej til de forventningsfulde gæster i restauranten. Danny har været på Steak Royal lige siden starten i foråret 2016 – først som elev, sidenhen som kok og souschef og nu altså som øverstbefalende i køkkenet.

Det virker som en ret vild forvandling på kort tid. Hvordan har det kunne lade sig gøre?

”Jamen jeg har været god til selv at byde ind, når chancerne opstod. Jeg har altid haft mod på at blive leder, og derfor lagde jeg også selv billet ind, da den tidligere køkkenchef søgte nye udfordringer. Jeg er enormt stolt og ydmyg over den tillid, jeg er blevet vist. Det er den tillid, der driver mig i mit daglige arbejde.”

Men vil det sige, at du aldrig har arbejdet som kok uden for Madklubbens restaurantfamilie?

”Jo, i to måneder, og det var rigeligt,” fortæller den nyslåede køkkenchef grinende, før uddybningen kommer: ”Når først man er blevet vant til den travlhed, der er på Madklubbens restauranter, så er det svært at slippe. Man kan vel sige, at man bliver lidt afhængig. Efter to måneder på en lidt mindre og mere stille restaurant, savnede jeg larmen, travlheden og adrenalinsuset. Jeg blev udlært på Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade, har arbejdet på Madklubben Steak i Pilestræde og er nu her på Steak Royal.”

Se, hvad Danny har på menuen her, og book bord til en 3-retters steakoplevelse fra så lidt som 300 kr. ved at klikke her.

Blå bog:

Navn: Danny Storgaard

Alder: 32 år

Bopæl: Født, opvokset og bor stadig på Vesterbro i København

Privat: Kæreste men ingen børn – kun sine elever i køkkenet

Secret side: Elsker at passe sin kolonihave i Sydhavnen

The post Danny er ny køkkenchef på Steak Royal, og har allerede fået en dessert opkaldt efter sig appeared first on Madklubben.


Har I fået styr på julefrokosten endnu?

$
0
0

Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Vi har i år samlet alle vores spisesteder på én julet hjemmeside (ja okay, vi overvejede dalende sne og gran i kanten, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt). Her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser.

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.

The post Har I fået styr på julefrokosten endnu? appeared first on Madklubben.

Godmorgen! Fra d. 10. oktober serverer Madklubben Frederiksberg morgenmad og frokost

$
0
0

Der har været rift om siddepladserne til aftensmad i den smukke, gamle togstation på Solbjerg Plads, lige siden vi slog dørene op til Madklubben Frederiksberg i maj 2017. Med inspiration fra en klassisk herskabslejlighed komplet med tykke gulvtæpper, Wegner-spisestole og kunst på væggene, har restauranten udviklet sig til en gedigen succes. Nu er vi klar på mere!

Fra tirsdag den 10. oktober udvider vi åbningstiderne, så du også kan indtage morgenmaden og frokosten på Madklubben Frederiksberg. Fra mandag til fredag står den på morgenmad fra kl. 8 til 11:30 og frokost fra 11:30 til 16:30. Lørdage og søndage forkæler vi både formiddagssultne syvsovere og frokostglade A-mennesker med en kombineret ”weekendmenu”, som mixer det bedste fra morgen- og frokostmenuen på en såkaldt ”all day menu” fra kl. 9 helt til kl. 16.

Glæd dig til morgenlækkerier som croque madame, chiagrød, sprød bacon, engelsk muffin, røget færøsk laks og avocado med ristet sesam. Eller gå ombord i frokostretter som cæsarsalat, moules frites, tatar, hummer hot dog eller den helt særlige ”Frederiksbergburger”, der også fås som take-away for kun 75 kr. inkl. en sodavand.

Lad dig inspirere af hele den nye morgenmadsmenu og frokostmenu, samt weekendmenuen ved at klikke her. Du booker nemt og hurtigt bord online her. Vi glæder os til at byde dig velkommen til endnu flere velsmagende oplevelser til små priser på Madklubben Frederiksberg.

The post Godmorgen! Fra d. 10. oktober serverer Madklubben Frederiksberg morgenmad og frokost appeared first on Madklubben.

Først til mølle: Nu kan du købe billet til Thanksgiving på Alabama Social

$
0
0

Traditionen tro byder Madklubbens amerikanske sydstatsrestaurant ved søerne på et overdådigt Thanksgivingmåltid torsdag den 23. november komplet med clam chowder, stuffed turkey, masser af lækkert tilbehør og en klassisk pumpkin pie til dessert. I år har vi endda sænket prisen, så festmiddagen kan nydes for kun 300 kr. pr. person, mens den tilhørende vinmenu er sat ned til 200 kr.

Sig “tak for et dejligt år”, sig “tak for støtten”, sig “tak for invitationen”, sig “tak for mad”. Mulighederne er mange, og det vigtigste er, at du fylder pladserne om bordet med folk, du kan lide. Uanset om det bare er kæresten, der skal med til et bugnende amerikansk ”feast”, eller du vil have hele den pukkelryggede familie med, så er I hjertens velkommen på Alabama Social.

Billetter til Thanksgiving 2017 købes via shop.madklubben.dk – men skynd dig, for de ryger som varmt majsbrød allerede!

Thanksgivingmenu 2017:

SOUTHERN CLAM CHOWDER
Cremet suppe med muslinger, sweet potato og chorizo

STUFFED TURKEY – served to share
Helstegt kalkunbryst fyldt med brødkrummer, urter, hvidløg og chili

Sweet ‘n’ Sour Mash – Puré på kartofler, søde kartofler, cream cheese og creme fraiche
Cranberry sauce – syltede tranebær
Cajun gravy – brun sovs med et sydstatstwist
Rosenkål i cremet sauce med rosmarin
Salat på grønne bønner med bacon & æbler
Friskbagt corn bread med cayennesmør

PUMPKIN PIE
Klassisk græskartærte med vaniljeis

Alabama Social

Alabama Social

The post Først til mølle: Nu kan du købe billet til Thanksgiving på Alabama Social appeared first on Madklubben.

Svensk madbibel dykker ned i Madklubben Vesterbros Virtual Reality-succes

$
0
0

Er du glad for mad? Så glad, at du også læser magasiner om mad? I så fald kender du nok allerede danske klassikere som Gastro, Smag & Behag og Lækkerier. Men hvis du er ekstra nørdet (som os) har du muligvis også hørt om White Paper – et svensk madmagasin med fokus på nutidens og fremtidens gastronomi udgivet af folkene fra den anerkendte restaurantbibel, White Guide.

Efterårsnummeret 2017 af White Paper har netop ramt kioskerne i Sverige, og hele fire af magasinets glinsende sider er dedikeret til en omtale af den Virtual Reality-middag, vi holdt på Madklubben Vesterbro som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival i slutningen af august. Eventet blev skabt i samarbejde med Virtual Reality-firmaet Khora i nærliggende Kødbyen.

Se de spøjse billeder: Middagsselskab i Virtual Reality på Madklubben Vesterbro

Hvis du er skarp på svensk, kan du i artiklen læse om vores tanker bag det storstilede og teknisk avancerede projekt, som også blev omtalt i en storstilet artikel i Politiken tidligere på året. ”A Taste of Virtual Reality” sprængte grænserne for, hvordan og hvor vi spiser med hinanden, og fremtidsperspektiverne er både velsmagende og vildtvoksende.

Læs hele artiklen fra White Paper her, og følg med her på hjemmesiden og på Madklubben Vesterbros Facebookside, hvis du vil holdes opdateret på spændende events og lækre nyheder fra restauranten.

The post Svensk madbibel dykker ned i Madklubben Vesterbros Virtual Reality-succes appeared first on Madklubben.

Københavns nye, hemmelige spiselokale ligger i en gammel slagterkøleboks på Værnedamsvej

$
0
0

Siden åbningen den 19. september 2017 er gæsterne strømmet til Madklubbens asiatiske restaurant, Hanzō på Værnedamsvej. Det er både udsigten til en 13-retters menu for 375 kr. pr. snude og det eksplosivt farverige interiør, der trækker.

”Så blev vi ført ud gennem køkkenet”

Men hvad de færreste ved er, at der findes et hemmeligt lokale på Hanzō, hvor man kan indtage sin middag. For at finde det, skal du først igennem tjenernes servicegang iklædt røde fliser og Tom Rossaus ikoniske trælamper, videre gennem det første “hemmelige” lokale med trævægge og zebrastole og til sidst gennem selve køkkenet, hvor kokkene arbejder på højtryk med at forvandle friske råvarer til retter inspireret lige dele af det asiatiske gade- og gourmetkøkken. Præcis som i Fjernøsten, hvor de bedste madoplevelser ofte gemmer sig i snoede gyder og halvgemte baglokaler.

Gammel slagterkøleboks

Rummet har tidligere fungeret som køleboks fra dengang, stedet var en slagterforretning. Det vidner de hvide flisevægge og ophænget til kødkroge i loftet om. Nu har vi slukket for kølefunktionen, skruet op for varmen og fyldt det lille lokale med veloursofaer, designerstole og en varm, indbydende belysning.

Du kan se flere billeder af Hanzō’s hemmelige lokale nedenfor.

Der er plads til 18 spisende gæster i den gamle køleboks og 8 gæster i det tilstødende ”private dining-lokale ud mod gården. Tjek hele menukortet fra Hanzō ud her, og book dit næste bord nemt og hurtigt online ved at klikke her.

Hanzō VærnedamsvejHanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej Hanzō Værnedamsvej

The post Københavns nye, hemmelige spiselokale ligger i en gammel slagterkøleboks på Værnedamsvej appeared first on Madklubben.

Viewing all 552 articles
Browse latest View live