Nu er vi klar til at løfte sløret for vores spændende take away-koncept hos Madklubbens nyeste restaurant på Sortedam Dossering: FOOD CLUB. Har du svært ved at vælge, hvad fra tag-selv-bordet du godt kunne tænke dig at nyde to go? No worries. FOOD CLUBs take away er nemlig bygget op efter et attraktivt koncept: Kombinér 3 salater, 1 varm ret, 1 sauce og brød for blot 115 kr.
I din bestilling kan du altså først og fremmest få smagt på vores farverige salater – måske vores nudelsalat med broccoli, ponzu-dressing, koriander og sesam? Økologiske rødbeder med fetaost, basilikum, balsamico og olivenolie? Eller hvad med vores grillede zucchini og peberfrugter med bønnepuré?
Nyd de grønne genialiteter i selskab med en varm ret udgjort af både vegetariske, veganske eller kød-/fiskebaserede anretninger, og top herligheden af med en af vores populære FOOD CLUB-saucer. Er du rigtig sulten? Husk at du altid har mulighed for at tilkøbe ekstra grønt, kød, fisk eller sauce efter behov og til priser fra + 15 kr., ligesom du altid har mulighed for at fuldende din bestilling med lidt sødt og udvalgte drikkevarer til favorable priser.
Du finder vores fulde take away-menu lige her. Ønsker du at bestille mad? Så skal du blot følge linket her. Velbekomme!
The post Nu kan du gå på opdagelse i FOOD CLUBs take away-menu appeared first on Madklubben.