Skæve, jordfarvede flisevægge, overdimensionerede guldlamper, en bølgende, karrygul stjernehimmel under sortmalede lofter og masser af små deleretter, der hylder køkkenkulturen lige fra Mellemøsten langs Middelhavet til Sydspanien og Marokko. Velkommen til Bazaar: Madklubbens nye, store restaurantsatsning i det gamle posthus i Dronningens Tværgade.
3 år undervejs:
I over 3 år har vi arbejdet på konceptet, og i mere end et år har vi bygget på livet løs for at skabe det spisested, vi har gået og drømt om. Et spisested gennemsyret af det fortryllende fremmede. Et spisested, der tager sit afsæt i flere af verdens rigeste og mest traditionsbundne køkkener, men fortolker dem gennem unge, kreative og københavnske øjne og hænder. Bazaar er ikke en kulisse og ej heller en gammelromantisk drøm om noget, der ligger langt borte i tid og sted. Bazaar er her og nu!
Prisvenlige tastingmenuer:
Når du indtager en af de over 150 pladser på Bazaar, har du flere forskellige valgmuligheder på madfronten. Kast dig ud i en delbar tastingmenu med 15 retter bestående af grønt, kød og fisk for kun 375 kr. pr. person, eller tag på en eksotisk, plantebaseret rejse med 10 veganske deleretter til 225 kr. pr. snude.
Vil du hellere selv gå på opdagelse i bazaaren? Så kan du vælge og vrage fra et menukort med over 35 forskellige kreationer, som både består af små hapser og større retter. Vores koncept fokuserer på den sociale del af måltidet, og derfor anretter vi alt på fade og i skåle, så maden er lige til at dele ved bordet. Påregn ca. 3-5 af de større retter pr. person, og bestil herudover en række ”mezze” som et forspil til jeres middag.
Næsten fuldt booket i åbningsugen:
Der har været stor interesse for at få bord på Bazaar i åbningsugen, men der er stadig enkelte ledige pladser, hvis du vil være blandt de allerførste gæster. Du kan læse meget mere om menuen og konceptet på Bazaar ved at klikke her, ligesom du nemt og hurtigt får et overblik over evt. ledige borde via vores onlinebooking lige her.
The post Nu åbner Bazaar: Det kan du forvente af et besøg på Madklubbens nye restaurantsatsning appeared first on Madklubben.