Luften bliver koldere, solen skinner fra en sprød, blå himmel (eller også regner det lidt, det kan nok ikke undgås). Hos Madklubben elsker vi efterårssæsonen, hvor det atter bliver tid til karakterfulde hyggeretter, varm suppe og ubegrænset livsnyderi omkring bordet sammen med dem, man holder af. Okay, okay, sidstnævnte har der selvfølgelig også været masser af i løbet af sommeren, men nu rykker hyggen i hvert fald for alvor inden døre igen.
På Madklubben Vesterbro er vi helt klar til at tage imod sultne efterårsgæster fra nær og fjern, og som altid er der noget for enhver smag – både for dem, der elsker kød, fantaserer om fisk eller helst bare vil holde sig til det grønne.
Se de fleste af retterne fra den nye efterårsmenu herunder, og gå på opdagelse i alle fristelserne her. Skulle sulten tage over, booker du nemt og hurtigt bord på Madklubben Vesterbro her.
Gravad laks med kærnemælk, kinaradise og peberrod:
Tatar af okseinderlår med rødbede, jordnøddemayo og kapers:
Kartoffelsuppe med hvidløgscroutoner og syltede porrer:
Orientalsk tun med avocado, mango og sesam:
Charcuteri – et udvalg af slagtervarer med surt og syltet:
Hvedekernerisotto med svampe, parmesan, hasselnødder og bitre salater:
Braiseret spoleben af dansk gris med selleri, grillede løg og rødbede:
Lammeculotte med ratatouille, grillet squash, og yoghurt:
Torsk med palmekål, rød karry, peanuts og rejer:
300 gram bøf bearnaise:
Efterårsbrownie af *64% valrhona-chokolade med hasselnødder og appelsinsorbet:
“Kæmpe Eskimo” Sundae med vaniljeis, solbær og chokoladeknas:
Bondepige med slør – æblekompot, rugbrødsdrys og flødeskum:
The post Så er det efterår: Se billederne af den nye menu på Madklubben Vesterbro appeared first on Madklubben.