Quantcast
Channel: Kaspar Mørk Arianto – Madklubben
Viewing all articles
Browse latest Browse all 552

Kendt blogger: ”Man skal altså ikke altid tro på anmelderne”

$
0
0

Hos Madklubben Nørrebro er vi så uendeligt taknemmelige for al den støtte, vores gæster har vist os oven på Politikens hårdhændede anmeldelse. Vi har hele vejen igennem haft fuld tiltro til, at returnerende såvel som nye besøgende på egen hånd ville kunne skelne skidt fra kanel og give os en chance på trods af omstændighederne. Det har heldigvis vist sig at være tilfældet, hvilket gør os helt igennem ydmyge og varme om hjertet. Gæsternes anmeldelser af Madklubben Nørrebro ligger forsat på flotte 5 ud af 6 stjerner ovre hos DinnerBooking.com og på hele 4,8 ud af 5 stjerner på Facebook.

En af de gæster, der har trodset Politikens anmeldelse, er Caroline Plummer fra Society B-bloggen ”Rainbow Dash”. Caroline deler på bloggen og Instagram ud af sine oplevelser og lækre stil, som altid er on point. Om sit seneste besøg på Madklubben Nørrebro skriver hun i et nyt indlæg:

”Lørdag aften trodsede min kæreste og jeg Politikens knap så gode anmeldelse (ét hjerte) og besluttede os for at prøve Madklubben Nørrebro og det var altså virkelig lækkert og kan virkelig anbefales. Vi fik begge Nørrebro-menuen, som bestod af rejer til forret, lamme shawarma, salat og fries til hovedret og jordbær med fløde til dessert. Ret utraditionel menu, hvilket jeg virkelig synes var sejt og lækkert.”

Til sidst slutter Caroline af med en bemærkning, vi kun kan være enige i:

“Man skal altså ikke altid tro på anmelderne (hverken når det gælder mad eller film)…

Tjek Carolines blog ud her, og gå på opdagelse i hele Madklubben Nørrebros fristende sommermenukort her. Fristes du til et besøg, er det nemt og hurtigt at booke bord online med blot et par klik.

The post Kendt blogger: ”Man skal altså ikke altid tro på anmelderne” appeared first on Madklubben.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 552

Trending Articles