Foto: Katrine Engberg
De gode folk fra DinnerBooking.com, der gør det muligt at booke bord online på størstedelen af Danmarks dejlige restauranter, har netop udgivet en guide til 6 nye spisesteder, som du kan glæde dig til at besøge inden for den nærmeste fremtid.
I godt selskab med andre kommende Københavnerrestauranter finder du også Madklubben Nørrebro som et af de steder ”du skal sætte retning mod, hvis du vil opleve de nyeste spisesteder, før din nabo.”
I den appetitvækkende vejviser skriver DinnerBooking følgende:
”Den populære og folkekære Madklubben breder sine folder og rykker en restaurant til Nørrebro. Det sker i lokalerne hvor Gran Torino tidligere havde til huse. Som ved Madklubben Vesterbro kan du se frem til et godt neighbourhood spot, hvor der er liv og glade dage tirsdag såvel som fredag.”
Vi takker for de pæne ord, og glæder os til at byde alle byens borgere og besøgende indenfor på Madklubben Nørrebro fra mandag den 6. februar. Husk, at du allerede nu kan se menukortet og booke bord via hjemmesiden.
The post Madklubben Nørrebro med i guide til nye restauranter, du skal kende appeared first on Madklubben.